Disse og lignende spørgsmål kommer til os igen og igen. Det antages, at en elektrisk TDS-måler kan give pålidelige udsagn om drikkevandskvaliteten for ca. 25 €. TDS-værdien (Total Dissolved Solids) angiver summen af opløste faste stoffer (f.eks. mineraler, salte, metaller) i vandet. Den almindeligt anvendte enhed er mg/l (milligram pr. liter) eller PPM (parts per million). Apparatet viser den elektriske modstand enten direkte i mikrosiemens (µS) eller omregner den til PPM-værdien (2 µS/cm = 1 ppm). Begge værdier siger kun noget om antallet af opløste faste stoffer i vandet, der er ledende. Jo højere ledningsevne vandet har, jo højere er den målte værdi. Der er ikke tale om en kemisk analyse af vandet i henhold til dets nøjagtige indholdsstoffer. Der er derfor tale om rent kvantitative målinger, som ikke siger noget om vandets kvalitet. Om det er harmløst natrium, calcium, magnesium eller f.eks. giftigt arsen, bly eller uran, gør en forskel for din krop. Især rester af hormoner, pesticider og fungicider leder ikke elektricitet og kan ikke måles med en ledningsevne-måler! Knus en paracetamoltablet én gang og rør den i et glas vand. Du vil ikke måle nogen forskel, selv om vandet nu er ekstremt forurenet med medicinrester. På den anden side vil blot en lille knivspids bordsalt i et glas vand give en forkert alarm.
Tvivlsomme salgserklæringer
Leverandører af osmoseanlæg bruger ofte en TDS-måler til at overbevise potentielle kunder om, at deres eget vand fra hanen gør dem syge. Det hævdes, at apparatet måler de forurenende stoffer i vandet. Kun vand med en meget lav værdi på under 100 µS siges at være sundt. Den digitalt målte værdi er derfor en vejledende værdi for vandets kvalitet. Den målte værdi angiver dog kun, hvor ledende vandet er. Kun osmosevand har en lav ledningsevneværdi. Dette skyldes udelukkende, at osmosevand ikke indeholder nogen eller meget få mineraler og derfor ikke længere er ledende. I mellemtiden har nogle producenter af osmoseanlæg erkendt, at "tomt" vand smager ubehageligt og ikke er gavnligt for sundheden. Derfor har de fleste af dem nu indbygget en remineraliseringsfase. Men hvis dette ville fungere, ville ledningsevnen være lige så høj som før.
Mineraler er vigtige smagsbærere
Mineraler indgår i naturligt kildevand og giver det dets karakter. De giver vandet sin typiske regionale smag. Om et vand indeholder mange eller få mineraler afhænger udelukkende af regionen og er ikke et tegn på dets kvalitet. Der findes karakterfuldt vand og lettere vand.
Hvad siger den tyske drikkevandsforordning om ledningsevneværdien?
I den på verdensplan meget strenge tyske drikkevandsforordning (TrinkwV) nævnes den elektriske ledningsevne kun i forbindelse med korrosion af rørene. Hvis mineralindholdet er for højt, kan en strøm strøm løbe mellem ædle og uædle metaller i rørene og få dem til at ruste.
Hvad siger WHO om den vejledende værdi?
Påstande om, at vand med høje TDS-niveauer er usundt, er ikke bekræftet af WHO. I WHO-retningslinjerne (WHO/SDE/WSH/03.04/16, Total dissolved solids in Drinking-water, Background document for development of WHO Guidelines for Drinking-water Quality) opsummeres det, at der ikke findes nogen pålidelige undersøgelser, der bekræfter sammenhængen mellem TDS-værdien og vandets sundhedsvirkninger. Vand med en for lav TDS-værdi beskrives ofte som havende en ubehagelig smag og er lige så problematisk som vand med en værdi på over 2 000 µS.
KONKLUSION: TDS-konduktans i PPM eller Mikrosiemens µs kan IKKE sige noget om, hvorvidt et vand er sundt eller ej! Derfor giver vi ikke nogen oplysninger om konduktansen.